I starten af november 2011 afholdt KOMBIT, KL og de deltagende kommuner dialogmøder om projekt SAPA. Formålet med dialogmøderne var, at skaffe KOMBIT input og øget viden om kommunernes behov og ønsker.
På møderne diskutterede deltagerne især projektets mål, prioritering og tidsplan. I KOMBIT var vi glade for at opleve det engagement, og den diskussionslyst deltagerne fra kommunerne viste. Det er tydeligt for os, at der stadig ligger et stykke arbejde med hensyn til afklaring og prioritering, men møderne har bragt os tættere på svar på mange af de spørgsmål vi tumler med i det daglige. Vi forventer derfor, at dialogmøderne blot bliver de første i en række af møder, der skal give projektet viden og input fra kommunerne.
Du kan se invitationen og slides fra møderne under "Alle dokumenter" i spalten til højre.
Om møderne:
Formålet med møderne var:
- At give deltagerne indflydelse på en ny fælleskommunal it-løsning
- At deltagerne kunne komme i dialog med andre kommuner og KOMBIT
- At deltagerne kunne bidrage med viden om dine og dine kollegers behov for overblik på tværs af it-systemer
-
At give deltagerne mulighed for at give deres bedste bud på en prioritering af, hvilke data fra hvilke systemer der er relevante i hvilke sammenhænge.
Møderne var primært beregnet for chefer på socialområdet, børn & unge-området eller beskæftigelsesområdet, borgerservicechefer, it-chefer, digitaliseringschefer, projektledere, udviklingskonsulenter eller toneangivende fagpersoner.
For at sikre at alle fik mulighed for at blive hørt, var programmet sammensat med et par korte plenumoplæg om baggrund, vision og processen, demo af prototype fra Odense Kommune samt nogle mini-workhops med fokus på:
- Behov og funktionalitet
- Arkitektur og løsninger
- Tilslutning og økonomi
Læs mere: |
Nyhedsoversigt |